Vi mødes på Anker Jørgensens Plads, 2450 KBH SV kl. 15.30 og kører i vores egne busser til Den Kongelige Opera. Her skal vi have en rundvisning kl. 16.30. Oplev Operaens imponerende foyer, der med sit overvældende lysindfald, Olafur Eliassons verdenskendte lysskulp-
turer og unikke udsigt over Københavns Havn og Frederiksstaden, omfavner den blanke ahornskal omkring Store Scene. Se Per Kirkebys og Per Arnoldis udsmykninger og hør den usædvanlige historie om bygningens tilblivelse. Følg med ind i salens dunkle atmosfære hvor det forgyldte loft og glødende træværk er i centrum. Kom om bag scenen hvor flytbare scenefelter gør det muligt at flytte gigantiske og komplekse scenografier i en håndevending og højteknologiske løsninger muliggør teatermagi og illusioner, som ikke kan opnås andre steder i landet. Rundvisningen varer ca. 75 min. OBS! Husk at vi skal gå en del.
Bagefter kører vi tilbage til Kvartershuset, hvor vi forventer at være ca. kl. 18. Bemærk, denne dag spiser vi ikke frokost sammen.
Pris: 150 kr. inkl. transport og rundvisning.