Vi kører fra Anker Jørgensens Plads, 2450 KBH SV kl. 9.30. Vi kører til Holmen og mødes med vores guide, der skal vise os museums-skibene.
På fregatten PEDER SKRAM kan du opleve hvordan besætningen sov, spiste og arbejdede i hverdagen, mange uger eller måneder i træk.
Torpedomissilbåden SEHESTED udgjorde i årene 1975 - 2000 sammen med sine 9 søsterskibe den såkaldte Willemoes-klasse - også kaldt ”Søheltenes skibe” efter deres navne.
Ubåden SÆLEN udgjorde sammen med søsterskibene TUMLEREN og
SPRINGEREN de sidste enheder af de danske ubåde. Disse tre enheder
blev købt fra Norge i 1990.
Der spises frokost i Messen om bord på Peder Skram.
Vi forventer at være tilbage ved Kvartershuset ca. kl. 15.
Pris: 100 kr. inkl. transport, rundvisning og frokost ekskl. drikkevarer.